Random header image... Refresh for more!

“Han tog strøm og vand og stoppede med at give os mad“

Klienten, en 38-årig kvinde (navn kendt af WCIC og interviewere) med tre børn, er kommet til WCIC, fordi hun er blevet smidt ud af sin mand og behøver hjælp.

”Jeg er kommet fordi, jeg havde problemer med mine børns far, som havde smidt mig ud, og jeg havde ikke penge til en advokat. Jeg søgte hjælp flere forskellige steder, indtil der var en dame, der sagde, at jeg skulle tage til Makapé (WCIC), hvor der var kvinder, der hjalp andre kvinder. Man rådgav mig til at komme herhen for at se, om de kunne hjælpe mig. Jeg kom hertil i sidste måned, oktober. Da jeg kom, spurgte de mig, hvorfor jeg kom, og jeg fortalte, jeg var blevet anbefalet at komme her. Jeg fortalte om alle problemerne og bad om hjælp, og de gik i retten med mig.”

”Jeg levede i et ’traditionelt’ ægteskab med en mand. Vi levede sammen i lang tid og fik tre børn. Vi boede i et hus, som vi havde bygget sammen for hans penge. Han tjente penge på at fiske. Jeg passede på huset, og det var mit bidrag. Jeg fik senere et arbejde med at feje gulv, mens huset blev bygget. Jeg hjalp med penge. Men en dag giftede han sig med en anden kvinde. Hver gang jeg spurgte om civile ægteskabspapirer, fik jeg problemer. Han ville jage mig ud af huset og ønskede ikke at have mere med mig at gøre. Jeg var fortvivlet og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg blev i huset, og mine veninder hjalp mig, men han tog strøm og vand, og stoppede med at give os mad. Han fratog os alt og fjernede døren til huset. Til sidst smed han os ud. Han boede allerede hos sin nye unge kone.

Jeg gik til politiet, men hver gang kom min mand og truede mig og chikanerede mig. Jeg fortalte det til politiet, og de indkaldte ham til en afhøring, men han svarede ikke på den. Jeg ville have en godtgørelse for alle de lidelser, han havde taget mig i gennem. Han skulle betale en erstatning, når vi ikke var civilt gift. Han  betalte ikke og foretog sig intet, og derfor tog jeg sagen til retten. Men jeg havde ikke penge til en advokat, og det havde han. Derfor endte jeg her, og de sagde de ville komme mig til hjælp.”

”I sidste måned – 19. oktober 2008 – skulle sagen for retten, men advokaten herfra fik det ændret. Der er to sager: Den ene er omkring børnene, og det kommer for retten torsdag d. 22. november, og den anden om erstatning kommer for retten d. 29. november.”

”Da jeg led meget med børnene og gik til politiet, ringede de til ham, og han kom og hentede børnene, fordi jeg ikke havde et sted at bo og gik rundt fra sted til sted. Et barn var hos mig, og to børn hos ham. Jeg ville gerne have børnene, for han tog sig ikke godt af dem, og anbragte dem hos sin søster, der slog dem. Da de kom i skole, så inspektøren, at de var blevet slået. Han tog dem først på hospitalet, fordi de var blevet mishandlet, og derefter til politiet, så de skulle se det. Politiet ringede til anklageren, fordi de var mindreårige, og man må ikke mishandle børn sådan. Bagefter tog politiet hen til hans søster, så de fik hende for retten.

Jeg går i retten, fordi jeg er bange for, at børnene dør derude. Jeg vil bare gerne have børnene tilbage. Jeg kom her for at WCIC skulle hjælpe, men de har været i retten én gang og er ikke færdige. Jeg blev meget overrasket, da jeg så dem i retten, da jeg ikke havde troet på det. Jeg er meget glad for WCIC.

Jeg har selv betalt for registreringen af sagen og har fået hjælp af forskellige mennesker til at betale. Venner og naboer. Jeg håber på en skønne dag at kunne få børnene i skole…”